FAQ: Find svar på dine spørgsmål her.

Er dette et juridisk dokument?

Nej. Vi tilbyder hverken juridisk rådgivning eller hjælp til testamenter. Vores fokus er udelukkende på den personlige og følelsesmæssige fortælling.

Hvordan foregår selve optagelsen?

Vi kommer hjem til Dig/jer, hvor du/I er mest trygge. Vi starter altid med en kop kaffe og en rolig snak, så vi lander i rummet sammen. Selve interviewet føles mere som en naturlig samtale end en optagelse. Vi har ikke travlt, og vi tager de pauser, der er brug for undervejs.

Hvad hvis jeg bliver nervøs foran kameraet?

Det er helt normalt at være spændt. Vores fornemmeste opgave er at skabe ro, og vi lover dig/jer, at kameraet hurtigt bliver glemt. Vi dirigerer ikke med dig/jer; vi lytter bare. Skulle man gå i stå eller få brug for en pause, klipper vi det naturligvis bare ud bagefter.

Kan I hjælpe med at planlægge, hvad der skal filmes?

Ja, vi rådgiver gerne om fortællingens opbygning og hjælper med at skabe en meningsfuld film

Ejer jeg/vi filmen, og gemmer I en kopi?

Du/I ejer filmen 100%. Af hensyn til dit/jeres privatliv sletter vi alt råmateriale og den færdige film 7 dage efter levering. Det betyder, at vi ikke har en backup liggende. Når Du/I har modtaget filmen, er det Dit/jeres ansvar at gemme den sikkert og gerne lave Dine/jeres egne kopier til familien.

Hvor lang er den færdige film?

Filmen varer typisk mellem 30 og 60 minutter. Vi klipper med en let hånd, da vi ønsker at bevare samtalens naturlige flow og autenticitet. Du/I får det rene og rå vidnesbyrd, præcis som det udspillede sig i stuen.

Kan vi få rettet noget i filmen?

Ja, men da vi leverer en rå og autentisk dokumentation, er rettelserne begrænset til det indholdsmæssige (hvis der er noget, du eller I absolut ikke ønsker med i filmen). Der er inkluderet én korrekturrunde til at fjerne specifikke sekvenser. Vi laver ikke om på selve stilen eller den rå klipning, da det er en del af jeres unikke historie.

Hvor lang tid tager det at få den færdige video leveret?

Afhængigt af projektets omfang leverer vi som regel færdige videoer normalt indenfor 5-7 dage, men kan selvfølgelig laves hurtigere, hvis dette ønskes.

Bevar livets mest værdifulde minder

Minder Der Bliver skaber ægte forbindelse mellem generationer ved at fange familiens historier gennem tidløse, dokumentariske videoer.

Vores mission er at forevige de øjeblikke, der betyder mest, og skabe en arv for fremtiden. Vi tror på værdien i det rå og upolerede – det er i de små pauser, de skæve smil og den ufiltrerede sandhed, at de stærkeste minder findes. Vi fjerner det opstillede og det perfekte for at give plads til det ægte og autentiske, så jeres fortælling står præcis, som den er.